tekstforfatning
Denne artikel indeholder reklame tekster

Uanset om du er digital tekstforfatter, skribent eller journalist, er det en særlig disciplin at skrive tekster til nettet. Alt for meget indhold på nettet består af tekster, som er ufokuserede, uden struktur og generelt forvirrer mere end de gavner. Hvis du vil leve af tekstforfatning, får du herunder 4 gode råd, der gør dig til en bedre tekstforfatter.

Når du skal skrive tekster til nettet, kræver det, at du er i stand til at skrive klart og fokuseret, så det er nemt at forstå din tekst. Det gør sig gældende, uanset om du arbejder for et tekstbureau, er selvstændig eller bare skal skrive tekster til nettet i al sin almindelighed.

Samtidig skal det være nemt for læseren at identificere sig med den problemstilling, du belyser – for enhver tekst har til formål at belyse et problem fra den ene eller anden vinkel, hvorefter den kommer med en løsning eller konklusion herpå.

Hvis du ønsker at leve af at skrive tekster til nettet, bør du overveje nøje, hvorvidt du er i stand til ovenstående. Hvis ikke, får du herunder en række gode råd, som du med fordel kan følge, hvis du vil blive en bedre tekstforfatter.

 

#1: Hvad er formålet med teksten – og hvem er målgruppen?

Før du skriver en tekst, skal du gøre dig nogle tanker om, hvem du skriver til, og hvad formålet med teksten er. Det gør det langt nemmere at holde fokus, når du udarbejder din tekst. Hvilken historie vil du fortælle, og hvem skal læse den og få noget ud af den?

Når du ikke ved, hvordan din modtager tænker, eller hvad vedkommende har brug for, bliver det svært at sætte dig ind i deres tanker. Du kan ikke skrive til alle, hvorfor du bør vælge en knivskarp vinkel, som gør, at budskabet står tydeligt tilbage, når læseren er færdig med teksten.

 

#1: Hvad er formålet med teksten – og hvem er målgruppen?

Før du skriver en tekst, skal du gøre dig nogle tanker om, hvem du skriver til, og hvad formålet med teksten er. Det gør det langt nemmere at holde fokus, når du udarbejder din tekst. Hvilken historie vil du fortælle, og hvem skal læse den og få noget ud af den?

Når du ikke ved, hvordan din modtager tænker, eller hvad vedkommende har brug for, bliver det svært at sætte dig ind i deres tanker. Du kan ikke skrive til alle, hvorfor du bør vælge en knivskarp vinkel, som gør, at budskabet står tydeligt tilbage, når læseren er færdig med teksten.

Gør dig nogle tanker om, hvilket budskab, du ønsker, at læseren sidder tilbage med, når vedkommende har læst din tekst. Når du har styr på formålet med teksten, er det lettere for dig at vælge, hvad der er relevant, og fravælge det, der måske ikke er så relevant igen.

 

#2: Sæt dig ind i søgemaskinernes algoritme

Hvis du vil have succes med at skrive til nettet, er det langt hen ad vejen vigtigt, at du formår at skrive en tekst, som først og fremmest henvender sig til brugeren, men som samtidig tilgodeser søgemaskinernes algoritme.

Hvis ikke du er i stand til det, vil du ikke få succes med din tekstforfatning, da størstedelen af den tekst, du læser på nettet, er skrevet med henblik på at blive fundet i Google. Du bør derfor undersøge, hvilke parametre Google lægger vægt på, når de skal læse dit indhold.

Dermed ikke sagt, at din tekst skal være fyldt med søgeord. Du skal lære at formulere dig, så søgeordene falder ind i teksten på en naturlig måde. Det gør det samtidig lettere for dig at fokusere, hvis du kender brugerens intention med søgningen, der leder hen til den tekst du skriver.

 

#3: Brug sammenligninger i din tekstforfatning

En god måde, hvis du vil skabe genkendelige billeder hos dine læsere, er at bruge sammenligninger. Det gør sig gældende, uanset om du skriver tekster til din hjemmeside, webshop eller et nyhedsbrev.

Når du bruger sammenligninger, får læseren konkrete eksempler, som gør det langt nemmere at forstå dit budskab. Det handler om at skære tingene ud i pap, så dit budskab går rent ind, når det bliver læst.

Du bør dog samtidig være varsom med at bruge de mest klichéagtige sammenligninger, da det kan få din tekst til at fremstå kedelig og uoplagt. Pas derfor på med at bruge følgende sammenligninger, hvis du vil fange læserens interesse:

● Som en ko på glat is

● Slå to fluer med ét smæk

● Træde i spinaten

● Have det som blommen i et æg

Du bør være kreativ, når du vælger dine sammenligninger, hvis de rent faktisk skal bidrage til, at dit budskab bliver skarpere og mere tydeligt for modtageren. Kreativitet er noget af det, der får en tekst til at skille sig ud.

 

#4: Sørg for at få feedback

Det er nødvendigt, at du får feedback, når du er færdig med din tekst. En tekst kan altid blive bedre, hvorfor du aldrig bør udgive noget, som det udelukkende er dig selv, der har læst. Der er altid mulighed for forbedringer, og det kan være, at du har glemt at få en essentiel pointe med i farten.

Få derfor en god kollega, som er skarp på tekstforfatning og kommunikation, til at læse din tekst igennem, før den blive publiceret. På den måde vil du få mulighed for at forbedre den, så den bliver endnu skarpere, end den var i forvejen.

Du skal have det hele med - Tilmeld vores Nyhedsbrev

Modtag karrieretips, gode råd til jobsøgning og spændende artikler direkte i din indbakke.

I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )

Vi respekterer dit privatliv. Dine oplysninger er sikre hos os og vil aldrig blive delt.